Artiklen er leverandørens perspektiv på implementering af teknologiske løsninger og tjenester i sundhedssektoren. Med erfaring fra hele Norden, hvor Evondos har implementeret velfærdsteknologiske løsninger i omkring 150 kommuner, giver forfatteren sit bud på vigtige digitale kompetencer og  forudsætninger for vellykket implementering af ny teknologi.

Af Sven Seljom, Evondos

Evondos er leverandør af en digital medicineringstjeneste til borgere, der bor hjemme eller på plejehjem/i plejebolig. Tjenesten er baseret på avanceret robotteknik, men er designet og leveret på en måde, der ikke skaber teknologiske barrierer for medarbejdere og borgere.Tegning med to mennesker, der får to puslespilsbrikker til at passe sammen

Præciseringer i et "Digital kompetence" perspektiv

Vores erfaring er, at man kan dele digital kompetence i to hovedgrupper; den ene handler om at forstå teknologien og hvordan den skal betjenes, mens den anden handler om at forstå hvordan teknologi kan afhjælpe og lette ændringer i serviceleverancen. Vi mener, at den sidste er klart den vigtigste, da vi stræber efter at fjerne de teknologiske barrierer, der kan eksistere mellem teknologien og dem, der skal betjene vores løsninger.

Hvis du har et forandringsperspektiv på indførelse af nye løsninger og ikke et teknologiperspektiv, vil digital kompetence blive et spørgsmål om forandringskompetence – og ikke IT-kompetence. Vores erfaring er, at succesfuld implementering kun i ringe grad handler om teknologisk forståelse blandt dem, der skal betjene løsningerne, men snarere indsigt i og forståelse for de muligheder, som løsningerne skaber.

Vores erfaring er også, at de kommuner, der fejler eller kæmper med indførelsen af ​​velfærdsteknologi, ikke oplever problemer, fordi teknologien fejler, men fordi man ikke tager ændringsprojektet alvorligt. Dette er desuden noget, der er bekræftet af de fleste kommuner, både dem der lykkes og dem, som støder på store problemer. Det er derfor et paradoks, at erhvervelser ofte har meget stort fokus på teknologien, men helt eller delvis ignorerer leverandørens implementeringsstøtte.

Forandringsledelse

Uanset hvor simpel og brugervenlig teknologien er, vil der være modstand mod ændringer i organisationen. Modstand mod ændringer er naturlig, selv for dem der normalt er utilfredse med "den eksisterende situation". Det er derfor afgørende, at man nærmer sig indførelsen af ​​nye løsninger på samme måde, som enhver anden forandring. Der vil være stor risiko forbundet med at indføre nye løsninger, både økonomisk og organisatorisk, og det er derfor vigtigt at minimere disse risici.

Kommunenes Sentralforbund i Norge har udtalt, at "9 ud af 10 forandringsprojekter fejler på grund af manglende forankring og træning".

En generel udeladelse er at forklare, hvorfor forandring er vigtig og ikke mindst bibeholde fokus på borgeren. Sundhedstjenesten er først og fremmest til for borgeren, men den bør også udvikles derhen, at den bidrager til oplevet kvalitet for den sundhedsfaglige medarbejder samt et større samfundsbidrag.

Gevinstrealisering

Når man beslutter at indføre digitale tjenester og hjælpemidler, er det oftest forankret i et erkendt behov for forandring. Indføring af de digitale løsninger kan give gevinster, der skal realiseres. Man kan sige, at hvis gevinsterne ikke realiseres, eksisterer de heller ikke. Det er dog for snævert at vurdere gevinsten som ren økonomisk eller som det, der kan tælles. Der kan også være andre gevinster, som ved første øjekast ikke er så nemme at tælle eller måle, men som kan være meget værdifulde – ikke mindst i et forandringsledelsesperspektiv.

Hvis man beslutter sig for at indføre velfærdsteknologi i en kommune, kan dette være forankret i et behov for at få "mere sundhed per krone". For mange bliver dette udelukkende et spørgsmål om øget produktion. Men ofte kan øget effektivitet også give mulighed for øget trivsel blandt medarbejderne. Dette kan igen føre til lavere sygefravær, større jobtilfredshed og en positiv holdning til den kommende forandring.

Digital kompetence hos ledere og mellemledere handler i denne sammenhæng om at kunne se, hvilket potentiale den aktuelle service eller løsning faktisk har. For medarbejderne handler det om at blive involveret i processen og taget med på råd om, hvordan man realiserer gevinster, hvilke fordele man kan forvente, hvordan de skal måles mv.

Digital kompetence i kommunens sundhedsvæsen

For at nå de opstillede mål og opnå den forventede ​​gevinst ved indføring af ny teknologi, skal det resultere i et ændret servicedesign. Efter indføring af ​​den nye service eller løsning må man gøre ting anderledes, end man gjorde før. Hvis man ikke har en plan for dette, ender man let op med en situation, hvor man gør det samme som før, men hvor den nye teknologi bliver en ekstra byrde for medarbejderen.

Digital kompetence handler i denne henseende om, at ledelsen har en klar plan for, hvordan processen med at ændre servicen skal være. For medarbejderen handler det om at se mulighederne i de nye digitale løsninger, og hvordan tjenester kan bidrage til at udvikle service, der gavner både borgere og medarbejdere.

Still krav til leverandøren

Mange leverandører har for stort fokus på teknologien i deres leverancer og glemmer implementeringen. Allerede i udbuddet bør kommunen derfor anmode om en plan for implementering. Hvis man skal indføre en gennemprøvet løsning, skal leverandøren kunne rådgive kunden om, hvordan de bevæger sig fra projekt til drift. Hvis der er tale om et udviklingsprojekt, kan det være en fordel at lade arbejdet med ​​implementeringsmetoden være en del af projektet.

 

Sven Seljom sidder i Advisory board for projektet digiS (Digitale kompetencer til et sundhedsvæsen tæt på borgeren).